Herunder finder du EASE’s til enhver tid gældende købsbetingelser. Det er vigtigt, at du som ny kunde gennemlæser købsbetingelserne forinden dit køb hos EASE. Når du opretter et medlemskab hos EASE, accepterer du de vilkår og betingelser, der foreligger.

Du skal bekræfte, at du har gennemlæst forretningbetingelserne, og at du er indforstået med dem, inden du opretter dig som bruger til vores online Stress system, hvor du får tilgang til dine stress profiler. EASE’s vilkår kan ændres uden varsel, og du er forpligtet til selv at holde dig opdateret om eventuelle ændringer. Du skal være fyldt 18 år for at kunne oprette dig som bruger hos EASE.

Hvis du er under 18 år, skal du have dine forældres samtykke. Denne kan sendes til cr@easeonline.dk. Når du tilmelder dig et abonnement hos EASE, skal du udfylde navn, e-mail og din adresse. Når du har gennemført den fortløbende min. betaling på 3 mdr. og aktiveret din e-mail, har du fuld adgang til sitet.

 

Betaling

EASE modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard  og Maestro. Betalingen er fortløbende og og trækkes på din konto hvert kvartal. Alle beløb er i Danske kroner (DKK) og er inkl. moms. EASE bruger en godkendt betalingsserver (Epay), der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine indtastede informationer.

 

Fortrolighedspolitik

EASE forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. EASE vil ikke afsløre information om kunder/brugere til tredje part, med mindre det er nødvendigt for at implementere en transaktion. EASE vil ikke sælge dit navn, adresse, e-mail adresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart uden din forudgående tilladelse.

 

Profil, login og nyhedsbrev

Når du opretter dig som bruger på EASE, vil du blive bedt om at vælge en adgangskode og et brugernavn. Du er ansvarlig for at opretholde fortroligheden af dit password og kontooplysninger. Dvs. at dit medlemsskab hos EASE er personligt, og at dine login-oplysninger ikke må videregives til tredjepart. Du tilmeldes IKKE automatisk EASE’s nyhedsbrev. Nyhedsbrevet kan tilmeldes når som helst. Afmeldelse af nyhedsbrevet foretages ved at trykke ‘Afmeld’ i selve nyhedbrevet. Vi ønsker ikke at belaste dig med for megen information men ønsker at du selv tilvælger dette ved interesse.

 

Abonnement

Køber bekræfter ved sin betaling, at være gjort bekendt med, at der tegnes et månedligt abonnement, som betales kvartalsvis forud. Der er mulighed for, en betydelig rabat i så fald der betales for 1 år forude. Denne mulighed får du tilbudt ved betalingen.

 

Medlemskab

Når du opretter dig som bruger på EASE, accepterer du, at EASE trækker betalingen for dit medlemskab på den konto, du angiver i forbindelse med oprettelsen. Dit medlemskab er fortløbende og betalingen sker forud for 3 måneder.

 

Opsigelse af medlemsskab

Du kan opsige dit medlemskab til EASE når som helst. Gør du det, har du fortsat adgang til indholdet på EASE i den resterende del af den periode, du har betalt for. Opsigelsen foretages ved at sende en mail til cr@easeonline.dk.

 

Fortrydelsesret

Dit medlemskab aktiveres med det samme. Du får således adgang til al indhold på easeonline.dk umiddelbart efter din bestilling og fraskriver dig dermed fortrydelsesret til købet. Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis dit abonnement ikke svare til dine forventninger, så vi sammen kan finde den rigtige løsning for dig.

 

Ansvar i forbindelse med brugen af easeonline.dk

Indholdet på easeonline.dk skal betragtes som vejledende, og EASE kan derfor ikke holdes ansvarlig for potentielle konsekvenser af brugen af easeonline.dk. Når du benytter vores handlingsplaner og meditationer, er det således dit ansvar ikke at overskride dine egne fysiske og psykiske begrænsninger og selv sørge for, at du vælger de øvelser, der matcher dine færdigheder og evner. Hvis du er i tvivl om dit niveau, din handlingplan eller din udvikling, er det dit ansvar og din mulighed at opsøge en medarbejder hos EASE, som kan guide dig. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde dit niveau, hvis du på nogen made er i tvivl. Sørg for, at du benytter handlingsplaner i dit TEMPO og ikke din kollegas eller hvad du mener du BØR kunne. Hele ideen bag EASE er, at vi skal blive bedre til at mærke de signaler som kroppen sender.

 

Øvrig anvendelse af hjemmesiden

EASE er afhængig af tredjeparter til bla. videohosting samt musik. EASE kan derfor ikke garantere, at easeofmind.dk altid er fuldt funktionelt, og kan ikke holdes ansvarlig for tekniske problemer, ustabilitet eller problemer med internetforbindelse eller opkobling m.v.

 

Rettigheder

Alt indhold på easeofmind.dk – herunder navn, logo, varemærker, billeder, tekst, grafik, videoer, fotografier, illustrationer, software og andre elementer – ejes af EASE og må hverken kopieres eller videresælges, med mindre der er givet skriftligt samtykke herom.

 

Andre hjemmesider

EASE kan indeholde links til andre hjemmesider, der ejes af tredjepart (dvs. annoncører, affilierede partnere, strategiske partnere el.lign.). EASE kan ikke holdes ansvarlig for indholdet på disse hjemmesider og garanterer ikke for de produkter eller services de givne firmaer måtte tilbyde. Vi anbefaler dig, at læse de gældende betingelser for den givne hjemmeside, inden du bruger denne.

 

Afmelding af kursus & foredrag

Hvis der ikke er nok tilmeldte til kurset/arrangementet, forbeholder EASE sig ret til at aflyse dette. Ved aflysning vil et eventuelt indbetalt beløb blive returneret til dig, men vi vil bestræbe os på, at flytte datoen og vil emaile dig dette hurtigst muligt. I stedet for eventuel aflysning af kursus, foredrag eller øvrigt arrangement kan startdato ændres, du vil så få besked, og have mulighed for at afmelde dig med fuld tilbage betaling, ligesom ved aflysning. Ændringer bliver udmeldt via sms og email. Derfor bedes mobil nr. og/eller  email-adresse oplyst ved tilmelding.

 

Afmelding eller flytning til andet kursus

Vi gør opmærksom på, at tilmeldingen er bindende og eventuelt afbestilling skal ske skriftlig.

  • Såfremt du bliver forhindret i at deltage i uddannelsen, er du velkommen til at sende en kollega.
  • Der kan omkostningsfrit / vedelagsfrit afmeldes eller flyttes til et andet forløb inden 30 dage før kursusstart.
  • Ved afmeldelse eller flytning indtil 14 dage før start opkræves et gebyr på 50% af kursusprisen.
  • Ved afbestilling eller ændring senere end 2 uger før køb af product, (foredrag, coaching, kursus) betales hele kursusprisen.
  • Ved udeblivelse opkræves hele beløbet for kurset.
  • Såfremt du er forhindret i at deltage, er du altid velkommen til at overdrage din tilmelding til en kollega.